Michala Sofie
Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg tilbyder individuel terapi, par- og relationsterapi samt oplæg, undervisning og faglige samarbejder.
Samtaler kan foregå fysisk på Vesterbro i København eller online via Whereby, som jeg anvender med databehandleraftale og med fokus på fortrolighed og datasikkerhed.
Vi kan tage udgangspunkt i det, der fylder for dig - hvad enten det handler om relationer, identitet, køn, krop, seksualitet, livsovergange, belastning, sorg, svære erfaringer eller noget, der endnu ikke helt har fundet sine ord.
Velkommen
Mennesker opsøger terapi af mange forskellige grunde.
Nogle står midt i en belastende livssituation, en sorg eller en krise. Andre oplever, at bestemte mønstre gentager sig i relationer, arbejdsliv eller familieliv. Der er også mennesker, som ikke nødvendigvis har det dårligt, men som længes efter en større forståelse af sig selv, deres relationer eller den retning, deres liv bevæger sig i.
Du behøver ikke vide præcis, hvor du vil hen, før du tager kontakt. Samtalerne kan være et sted, hvor vi sammen undersøger det, der fylder, i et tempo, der giver mening for dig.
Samtaler kan blandt andet tage udgangspunkt i
Relationer og nære fællesskaber
Stress, belastning eller udmattelse
Selvværd, selvkritik eller skam
Køn, identitet, krop eller seksualitet
Tillid, grænser og kommunikation
Sorg, tab eller livsovergange
Konflikter i familie, parforhold eller andre relationer
Vold, overgreb, svigt eller grænseoverskridelser
En oplevelse af at sidde fast
En oplevelse af, at noget føles svært uden helt at vide hvorfor
Du behøver ikke passe ind i en bestemt kategori for at kontakte mig.
Nogle kommer med en klar idé om, hvad de gerne vil arbejde med. Andre mærker blot, at noget føles anderledes, end de ønsker, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Begge dele kan være et godt sted at begynde.
Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder for dig. Sammen undersøger vi det i et tempo, der giver mening, og forsøger gradvist at skabe større forståelse, nye perspektiver og mulighed for bevægelse.
Ydelser
Jeg tilbyder individuelle samtaler, par- og relationsterapi samt oplæg, undervisning og faglige samarbejder.
Samtaler kan foregå fysisk på Vesterbro i København eller online.
Individuel terapi
50 minutter • Fysisk eller online
Individuelle samtaler kan tage udgangspunkt i mange forskellige temaer og livssituationer.
Nogle kommer med noget helt konkret, de ønsker at arbejde med. Andre oplever blot, at noget fylder, uden helt at vide hvorfor.
Samtalerne tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig, og vi undersøger sammen de mønstre, erfaringer, relationer eller spørgsmål, der giver mening at være nysgerrige på.
Det kan blandt andet handle om relationer, identitet, køn, krop, seksualitet, stress, sorg, livsovergange eller en oplevelse af at være kørt fast.
Samtalerne kan både være kortere eller længere forløb. Undervejs justerer vi fokus i takt med, at nye perspektiver eller behov opstår.
Par- og relationsterapi
90 minutter • Fysisk eller online
Relationer kan være nogle af de steder, hvor vi oplever størst nærhed, men også størst sårbarhed.
Par- og relationsterapi kan give mening, hvis I oplever, at bestemte mønstre bliver ved med at gentage sig, har svært ved at forstå hinanden eller ønsker et rum, hvor der er plads til at undersøge det, der er svært at tale om alene.
Jeg arbejder med mange forskellige former for relationer, familier og fællesskaber. Det kan blandt andet være romantiske relationer, åbne eller polyamorøse relationer, ekskærester, medforældre, søskende, venner, forældre og voksne børn eller andre relationer, der har betydning i jeres liv herunder også relationer, der er under forandring eller afslutning.
Samtalerne tager udgangspunkt i jer, jeres relation og det, der giver mening at undersøge sammen.
Oplæg, undervisning og faglige samarbejder
Skræddersyes efter behov • Fysisk eller online
Jeg holder oplæg, workshops og undervisning for organisationer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og faglige fællesskaber.
Indholdet udvikles i dialog med den enkelte organisation og kan bl.a. tage udgangspunkt i relationer, køn, krop, seksualitet, samtykke, psykologisk tryghed, trivsel, kommunikation eller andre beslægtede temaer.
Jeg samarbejder også gerne om undervisningsforløb, faglig sparring og udvikling af oplæg, hvor indhold og format tilpasses den konkrete sammenhæng.
Målet er at skabe et fagligt rum, hvor kompleksitet kan undersøges, og hvor viden kan omsættes til refleksion og praksis.
Sådan foregår det
1. Book en gratis afklarende samtale eller en første samtale
Du er velkommen til at booke en gratis afklarende samtale eller en første samtale direkte via bookingsystemet.
Den afklarende samtale foregår online og varer op til 15 minutter. Formålet er ikke at starte terapi, men kort at tale om, hvad du søger hjælp til, og om et forløb hos mig umiddelbart giver mening.
2. Vi undersøger, om rammerne passer
Du får mulighed for at stille spørgsmål til mig, min tilgang og de praktiske rammer. Samtidig vurderer jeg, om mine kompetencer og arbejdsform passer til det, du søger hjælp til.
Hvis jeg vurderer, at du vil være bedre hjulpet et andet sted, vil jeg så vidt muligt hjælpe dig videre i en relevant retning.
3. Vi aftaler det videre forløb
Hvis det giver mening at arbejde sammen, aftaler vi en første samtale og finder sammen ud af, hvordan et eventuelt forløb kan se ud.
Der findes ikke én rigtig måde at gå i terapi på. Nogle ønsker et kortere forløb med fokus på en konkret problemstilling, mens andre ønsker et længere forløb med plads til fordybelse. Sammen finder vi den form, det tempo og det fokus, der giver mening for dig.
Næste skridt
Du er velkommen til at booke en gratis afklarende samtale eller en første samtale.
Du behøver ikke have formuleret det hele på forhånd.
Det vigtigste er ikke, at du vælger mig. Det vigtigste er, at du finder den hjælp, de rammer og det samarbejde, der giver bedst mening for dig.